top of page

Velkommen til!

Jeg hedder Amanda, er 25 år, uddannet journalist og bosat i Aarhus.

 

Når jeg ikke bakser med gryder i mit køkken og skriver anekdoter på Filibaba, skriver jeg freelanceartikler og studerer antropologi. 

​

Jeg bor med min kæreste, Daniel, som også er journalist, så ord er generelt et emne, der fylder meget herhjemme. 

 

Filibaba er en fusion af det, jeg er mest nørdet omkring og højst sandsynligt aldrig bliver træt af. 

Det skrevne ord og mad. 

Men hvorfor lige Filibaba?

Da jeg startede bloggen, var navnet Mums Filibaba. For det er da noget, man siger, når man er på vippen til at sætte tænderne i noget lækkert. 

​

"Mmmm. Pizza! Mums Filibaba!"


Det gør vi i hvert fald i min familie. Men jeg har siden erfaret, at det slet ikke er alle, der kender udtrykket. Mange undrer sig i stedet. 

​

Men det betyder altså bare, at noget er særligt godt. I dag er 'Mums' sløjfet, men 'Filibaba' består. Det er nemlig et ualmindeligt mundret ord, hvis du spørger mig. Prøv selv at sige det højt. Fi-li-ba-ba. Lækkert, ikke? 

​

Uanset hvad du synes om navnet, skal du være velkommen til at se dig omkring på bloggen. Den består primært af vegetariske opskrifter og tips til, hvordan grøn mad kan blive alles livret. Det hænder også, at der er fisk på menuen. Men oftere sker det, at der er noget med chokolade til dessert. 

​

Jeg håber, du finder noget, der falder i din smag. 

​

Kærlig hilsen Amanda 

​

​

Kontakt

Tak!

IMG_2782.JPG
bottom of page